Business Development Representative – Bliv en nøglespiller i Blueprint Learnings fortsatte vækst
Vil du have en central rolle i en ambitiøs virksomhed, hvor du arbejder med både salg og kundepleje?
Blueprint Learning er markedsledende inden for online efteruddannelse for professionelle. Vores abonnementsbaserede platform tilbyder +400 kurser til advokater, revisorer og bogholdere, og vi har store vækstplaner.
Som en del af vores Team Service Desk får du en nøglerolle i at skabe nye kunderelationer og sikre, at samarbejdet med eksisterende kunder fungerer optimalt. Du arbejder både med direkte salg og mødebooking, og du er en vigtig spiller i at sikre, at tingene kører rundt – både for kunderne og internt i virksomheden.
Hvad indebærer rollen?
• Du tager kontakt til potentielle kunder – både varme leads og opsøgende salg.
• Du følger op på leads fra marketingkampagner og andre kanaler.
• Du håndterer selv salg eller booker møder til vores Account Managers.
• Du besvarer kundehenvendelser og hjælper med tekniske eller administrative spørgsmål.
• Du har en central rolle i at sikre et smidigt samarbejde, både mellem os og kunderne og med resten af dine kollegaer i Blueprint Learning.
Hvem er du?
• Du har erfaring fra salg, service og gerne abonnementsforretning eller B2B-salg.
• Du trives i telefonen og er god til at skabe relationer.
• Du har et stærkt kommercielt mindset og spotter naturligt mersalgsmuligheder.
• Du arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver.
• Du trives i et dynamisk team, hvor vi hjælper hinanden med at nå vores mål.
Hvad får du hos os?
• En plads på holdet i en virksomhed med højt til loftet og mulighed for at udvikle dig i takt med virksomhedens vækst.
• En plads i et team med højt humør, stærkt sammenhold og en uformel tone.
• Konkurrencedygtig løn, pension og sundhedssikring.
• Frokostordning, god kaffe og sociale arrangementer.
• En arbejdsplads, hvor dine idéer og ambitioner bliver hørt og værdsat.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning til Managing Director Carina Skouboe på cas@advokurser.dk - jo før jo bedre. Vi fjerner opslaget, når vi har fundet vores nye kollega.
– vi glæder os til at høre fra dig!